NYHED: 2 DAGE MED VOKS OG STØB

 

 

En unik mulighed for at udvide din horisont indenfor støbning over to mødegange: Lær at arbejde med juvelérvoks og støb herefter dit eget design i sølv.

Første dag får du introduktion til voksmodellering, hvor du udformer en massiv ring eller vedhæng, som du efterfølgende kan støbe. Vi går i dybden med forskellige teknikker og værktøjer og du får mulighed for at fordybe dig i dit helt eget design, hvortil du får personlig hjælp og vejledning.

Anden dag lærer du at sandstøbe, hvor du laver en slip-form i sand, smelter dit metal og støber din voksmodel. Efterfølgende introduceres du til nogle af de værktøjer, du kan bruge til at forvandle dit støb til et færdigt smykke.

 

Du kan efterfølgende bruge Godsbanens smykkeværksted til at arbejde videre med de teknikker som du har lært på dette kursus: dvs. støbe og file/save/færdiggøre dit støb i værkstedet.

 

 

Vær opmærksom på, at der er aldersgrænse på smykkekurser:

Minimumsalder er 16 år og hvis du er under 18 år skal du følges med en betalende voksen.

 

OBS: Undervisningen foregår udelukkende på dansk og omhandler bl.a. introduktion til og korrekt brug af guldsmedeværktøj. Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor et krav, at du forstår dansk for at kunne deltage på dette kursus.

If you are English-speaking and interested in a jewelery course that takes place in English, please write to us by email so that we can try to set up an English-speaking course: post@kunstogdesign.dk.

 

 

Kursusdata

Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig kurset.