Kreativ på barsel

 

 

TAG DIN BABY MED TIL TEGNING...

Kunne du tænke dig at lufte din kreativitet med sjove og udviklende tegne-teknikker, hvor vi også har plads til amning, babygråd og andre hyggelige afbrydelser? Så kom med til barselstegning, et kreativt fællesskab hvor øvelserne er tilpasset så man kan gå til og fra efter behov, og der er plads til leg og pludren for de små på gulvet. Vi løsner op i tegnearmen med sjove utraditionelle øvelser, og videreudvikler kreativiteten med en ny teknik hver uge. Det kan være blindtegning, lys og skygge, farve-øvelser, portræt, mm.

Det er ligemeget om det er 12 måneder eller 12 år siden du har tegnet sidst - Alle, nye som garvede tegnere kan deltage på holdet. Det vigtigste er at du har lyst til at få et kreativt input i din barsel og komme hjem med nogle nye erfaringer, som man måske kan sætte i spil når baby sover.

UNDERVISER: Illustrator Marie Molbech • www.mariamolbech.dk • Instagram: @studiomolbech

Maria er uddannet fra Kolding Designskole og Hochschule Luzern i Schweiz, og arbejder som freelance illustrator på tegnestuen 88 i Aarhus.

BEMÆRK: Vi tager selvfølgelig hensyn til de aktuelle corona-restriktioner og sørger for at holde afstand, spritte af, og derfor bliver der også behov for at deltagere selv medbringer en mindre række materialer.

Informationsbrev med materialeliste fremsendes ca. 8 dage før kursusstart.

 

 

Kursusdata

Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig kurset.